Ladefoged Racing havde en god debut ved Night Race med heat sejr 🏆 Night Race 2023 er nu veloverstået og teamet kan være ganske tilfreds med weekendens resultater. P2 i tidstagning, P1 i første heat, P2 i anden heat og P2 til sidste og trejde heat – der blev kørt i mørke.
Igen gik teamet ind i en weekend hvor erfaringen manglede – Dennis har aldrig kørt i mørke før. For at opveje havde teamet brugt mange ressourcer og tid på den rette forberedelse – både mentalt og på bilen. Der var også brug for at hive gode point hjem, så hullet til den mesterskabsførende måske kunne mindskes.

Og en god pointhøst blev det til 🙌 Dennis var med i top 6 hele weekenden og udfordret både Masters samt den generelle klassement. Løbet startede godt ud med en P1 i første heat (P4 generelt), som gav blod på tanden. Desværre var 2. heat en større udfordring med en del kørsel under safetycar, samt flere påkørsler der bla. gac en meget skæv fælg. Den skæve fælg gjorde det umuligt for Dennis at se noget tydeligt pga. rystelser, samt ødelagde det alle muligheder for at presse bremsepunkterne uden at risikere en kraftig flatspot. Derfor blev 2. heat til ren overlevelse, men Dennis kunne alligevel hive bilen hjem på en P2.
3. og sidste heat blev kørt i mørke – noget helt nyt for Dennis. Men de mange forbederelser gav pote og Dennis var med i kampen om den generelle top 5 og havde en kanon fight med den mesterskabsførende om P1 i Masters. Desværre blev Dennis igen påkørt som fik ham til at rasle ned på en generel P9 og P2 i Masters.

Teamet forlader Padborg Park glade og tilfredse. Vi kommer hjem med en intakt bil og en god pointhøst – som har gjort at Dennis kravler op på en P2 i Masters mesterskabet 🏆 Nu mangler finaleløbet d. 7-8. oktober, som er sidste chance for at gribe Danmarksmesterkabet. Igen satser teamet og Dennis på at god forberedelse kan sikre gode resultater 🏎💨